Historien i Filmen

Historie og fortællinger

“Historien” er en kampplads. Det kan ingen være i tvivl om, hvis man følger med i tidens medier. I virkeligheden, og undskyld for at anvende så absolut et begreb, har ”historien” altid været genstand for konfrontationer og kontroverser, helt tilbage til pionererne, antikkens historieskrivere. Selve ordet ”historie” stammer fra græsk. Historia betyder undersøgelse og er afledt af histõr, kyndig, vidende, lærd. Men ordet ”historie” bruges i flæng, og vi er måske ikke altid enige om betydningen. Taler vi om videnskaben, der afdækker og tolker fortidens begivenheder? Mener vi blot en hændelse, der er sket tidligere? En historiebog? En persons baggrund eller blot en opdigtet fortælling med en skønsom blanding af fakta og fantasi?

Introduktion

Historie som videnskab

Kan vi og vores samtid lære af historien?

Vi kan tage udgangspunkt i, at historien er en humanistisk videnskab, som ud fra et metodisk og fagligt sæt af regler og værktøjer forsøger at fremstille fortiden så objektivt. Det lader sig gøre ud fra de forhåndenværende kilder. Traditionelt har den videnskabelige historie været en nedskreven, episk fortælling. Formålet har så kunnet være flersidigt, men ofte fremhæves tesen, ”at vi kan lære af historien”. I den formulering er indbygget antagelsen om noget almenmenneskeligt, tidløst og eksistentielt, som historien fortløbende bidrager til. Som modargument kan man fremhæve, at hver tid, periode om man vil, hvert samfund og hvert individ er unikt og skaber sin egen, uafhængige historie.

Danske film - fra klassisk rekonstruktion til naiv folkekomedie

De "historiske film" er først og fremmest en kilde til deres samtid

danske filmplakater og stills er fra www.dfi.dk

Skriv, hvis du har spørgsmål, gode idéer eller kritik!